MENU
01
Godt håndværk og optimal styring
Vores opgaver og løsninger spænder vidt. Vi udfører alt lige fra imponerende nybyggeri til restaurering af mindre huse for erhvervskunder, kommuner og private. Fællesnævneren for alle vores løsninger er et knivskarpt fokus på at levere kvalitet til tiden. Intet mindre.
02
Specialist i modernisering
Lundbæk & Hansen arbejder som hovedentreprenør med særlig fokus på renovering, modernisering og istandsættelse. Vi har et godt øje for detaljen og har stor erfaring med ældre bygninger, hvor vi f.eks. udskifter vinduer, pudser facader og renoverer badeværelser. Alt sammen med stor respekt for bygningen og kærlighed til håndværket. Men vi opfører også nybyggede erhvervsejendomme, offentlige institutioner og private boliger som effektiv hovedentreprenør, hvor vi leder byggeprocessen lige fra de første spæde ideer på tegnebrættet til den sidste finish. Og med stor succes vel at mærke.
03
Samarbejde bygget på tillid
Vores netværk af dygtige rådgivere og bygherrer skaber et åbent, tæt og tillidsfuldt samarbejde med alle parter. Vi sørger for at forventningsafstemme ned til mindste detalje og løbende informere om eventuel tillægsarbejde, der måtte opstå undervejs. Dermed undgår vi tvivl undervejs og sikrer også, at alle gør, hvad de kan for at overholde samtlige aftaler om kvalitet, tid og pris igennem hele processen. Det er ganske enkelt sund fornuft. For os handler det om at gøre sig umage hver eneste dag.
04
En fast stab af stærke kompetencer
Hos Lundbæk & Hansen har vi en stor, fast medarbejderstab, der omfatter nogle af branchens dygtigste projekt- og byggeledere samt et stærkt team af faglærte håndværkere inden for kloak, beton, murer, tømrer, snedker, maler, VVS mm. I alt mere end 50 faste faglærte håndværkere samt yderligere omkring 150 professionelle medarbejdere, der tilkaldes efter behov. Vi har endda kunne fejre 25 års jubilæum for både ansatte og flere af vores kunder! Det er ikke hverdagskost i byggebranchen. Vores faste stab af stærke kompetencer samt et mangeårige samarbejde med udvalgte leverandører sikrer tryghed for et godt og veludført stykke arbejde. Alle involverede parter yder deres absolut bedste og lever dermed op til vores høje kvalitetskrav.